Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOLT KIRKE
gjæve Mænd, som Holt i hine dunkle Tider har fostret. Her skal
saaledes Nors Sønnesøn Thrym ha hatt sit Kongssæte og git Tromøen
dens Navn. Paa denne 0 bodde Harald Haarfagres Foged Thorir,
og der blev Kongens Frænde Thororm indebrændt av Thorstein, som
derved hevnet sin Fars, Hersen Asgrims Mord. I Holt skal ogsaa
Helten og Skalden Starkads Vugge ha staat. Og endelig kan
nævnes den rike Thorir, ogsaa kaldet Øxna Thorir paa Grund av sine
mange Okser. Om ham berettes, at da Harald Haarfagre engang
manglet Mat til sin Flaate, forærte Thorir ham en av sine Øer og 80
Okser. Efter ham antas Oksefjorden at ha faat sit Navn.
Om Holts Kirkes Alder har man ingen sikre Oplysninger, men
Kirken antas at skrive sig fra Tiden omkring 1250. Den omtales
første Gang i et Skindbrev fra 1374. Paa Kirkens Grund skal efter
Sagnet i Oldtiden ha staat et hedensk Hov. At den nærmeste Gaard
bærer Navnet Goderstad, har man anført som en Stadfæstelse av Sagnet.
Holt Kirke var oprindelig en liten Langkirke av Graasten, men
blev i 1753 forandret til Korskirke, dels av Sten, dels av Træ. Den
gamle Kirke utgjør vestre Arm eller Vinge, hvori Vaabenhuset med
Hovedindgangen findes, og hvorover det firkantede Taarn med det
slanke Spir kneiser. Mot Øst er Koret, og til denne Vinge er føiet
en lav Sakristibygning.
Sin nuværende Skikkelse har Holt Kirke forøvrig faat gjennem
flere Byggeperioder, hvorom Arkitekt Sinding-Larsen, som for faa
Aar siden forestod den siste Restaurering, har redegjort i
Fortidsmindeforeningens Aarsberetning for 1903. Den første større
Reparation, man har Kjendskap til, blev foretat i 1621. Den anden fandt
Sted allerede omkring 70 Aar efter, mens Mogens Lauritzen Lind var
Sogneprest, antagelig 1692, da Taarnfløien bærer dette Aarstal.
Næste Byggeperiode falder under Sogneprest Gjert D. Faye, som var
meget interessert for Kirken. Han skjænket saaledes Kirken dens
nuværende Prækestol og bekostet de 4 smaa Hjørnetaarner, som
bærer Initialerne G. D. F. 1737.
Hovedrestaureringen fandt som nævnt først Sted i 1753 under
Sogneprest Hvistendahl. Herom melder en i Kirken ophængt Tavle, at
Anno Christi 1753
Var Denne Kircke Bekosted af
samtlige Holts Almue og bygdt af Lars
Albretsøn øvre-Næs. Fra en
Lang til en Kors Kircke, som var her
Sven Hvisten Dahl Sognepræst es 6te
Aar.
Gud Alleene Æren.
73
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
