Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOLT KIRKE
Til Holti Kirkes Brug, dens Alters Ziir og Ære,
Skal denne liden Ask af os foræret være.
En stor og smuk Messinglysekrone eier Kirken. Den har følgende
Inskription:
Jeg tænkte her i Roe at ende mine Dage,
men nedrig Afvind lod det Ønske mig betage.
Dog evig være skal mit Fødested mig kjær.
Velsign o Gud hver Mand paa dette Sted især.
Givet Anno 1789 av Mogens Hetting og
Anna Maria Hetting.
Ogsaa Kirkens to Klokker er gamle. Den ene bærer Aarstallet
1682.
Kirkens Kjelder var tidligere Gravkammer, hvor Honoratiores,
der-blandt flere Prester, og Sognets Rikmænds Familier blev stedet til
Hvile. I Tidens Løp var det hele Gravkammer kommet i en sørgelig
Forfatning. Med de uordnede og ituslaatte Kister og de tildels
ubedækkede Lik frembød det et trøstesløst Billede av Uhyggens
Pulterkammer. Da Kirken i 1880-Aarene fik Ovner, blev heldigvis de fleste
Lik fjernet og begravet paa Kirkegaarden. Den er stor og smuk og
indrammes av en Stenmur med tre tømrede Portbygninger.
Holt Kirke blev tidlig Menighetens Eiendom. Da Fredrik IV lot
„Kronens" Kirker og Gods sælge, kjøpte Stiftsbefalingsmand og
Amtmand over Nedenes, Lillienpalm, Holt Kirke, som han i 1725
til-skjødet „Menighetens Værger" Niels Torvildsen Valle og Haavor
Jørgensen Langtvedt for 600 Rdl. Courant. Senere har den tilhørt
Menigheten.
Om Presterne ved Holt Kirke er der bevart adskillige
eiendommelige og kulturelle Træk, hvorav nogle her hitsættes.
Den første kjendte Prest i Holt før Reformationen var Sira Fjallar
Nafarsson, som i 1374 undertegnet et Dokument paa Holt. Som
anden Sogneprest efter Reformationen kommer Hr. Morten Pederssøn
Ulff fra 1587 til 1623. Han fik en sørgelig Skjebne. Han blev i
1623 anklaget for Domkapitlet i Stavanger for flere uværdige
Handlinger. Blandt andet hadde han ved Ingeri Tollefsdatters Henrettelse
slæpt det døde Legeme bort fra Retterstedet. Endvidere hadde han,
da Knut Gartens Hode allerede laa paa Blokken, tat Bøddelens Kniv
og dermed opskaaret den Dødsdømtes Uldskjorte i Nakken. Til sin
Undskyldning anførte Hr. Ulff, „at han gjorde det av kristen Medynk"
for at lette Halshugningen. For disse og flere andre uværdige
Handlinger blev han trods Menighetens gode Skudsmaal avsat fra det
hellige Prestembede.
75
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
