Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LOMS KIRKE OG PRESTEGAARD
Anden Juledag stod Prestegaarden temmelig tom, da der var
Gudstjeneste ved Annekskirken. Den Dag kom gjerne alle Kjøredoner
frem, og i strykende Fart bar det avsted til den fjerne Kirke. Paa
Hjemveien blev det ofte til formelig Kapkjørsel under Dombjeldeklang
og Latter. Med anden Juledag begyndte ogsaa Julebesøkene, da Nabo
hilste paa Nabo, ønsket god Jul og smakte paa Brygget. Og saa
fortsattes der utover Romhelgen med Gjestebud hist og her paa de
større Gaarder og paa Prestegaarden.
Fra gammel Tid av har der over Livet i vore Prestegaarder hvilt et
eget og sterkt idyllisk Skjær, som i de senere Tider er ganske
blegnet, og som har stillet Nutiden i grel Motsætning til den saa høit
lovpriste Fortid. For den almene Bevissthet stod Embedsgaardene
paa Landet som Hovedarnesteder for den gode norske Gjæstfrihet.
Hele Sommeren var de alle Reisendes og Turisters selvsagte
Gratis-hoteller. Og da gjenlød de store Stuer og rosenduftende Haver av
lystig Skjemt og Latter. Og i Julen var de unge Studenters og glade
Pigebarns eftertragtede Eldorado, hvor de tilbragte minderike Dager
med Ake- og Kaneturer, Dans og Flirt, som selvfølgelig hadde en
eller flere lykkelige Forlovelser tilfølge.
Prestegaardsidyllen er nu en Saga blot. Nutidens helt ændrede
Forhold har ogsaa totalt omkalfatret Livet paa Prestegaardene. De
nye og letvinte Kommunikationer, de mange Hoteller og Pensionater
over det hele Land har gjort den gammeldagse Gjestfrihet overflødig.
Men endnu maa ét, og det et meget væsentlig Moment, tas med i
Betragtning ved Sammenligningen mellem før og nu, og det er
Embedsmændenes sterkt reducerte Indtægter i Forbindelse med alle
Nødvendighetsartiklers Stigning, hvad der i høi Grad har
vanskeliggjort Embedsmændenes Kaar og lagt en tung Hemsko paa den
lovpriste Gjestfrihet.
I gamle Dager hadde Embedsmændene rundelige Indtægter; de
store Gaarder leverte altid rikelig Forsyning til Stabur og Spiskammer;
dygtige Arbeidere og Tjenere var let at faa og for billig Løn, og
ovenikjøpet var ikke altid Embedsmændene saa ængstelige for at leve
en Smule over Evne, da Krediten stod dem aapen. Nu, da
Embedsmændene og ikke mindst Prestene bare nyter saa at si „Naadsens
Brød", da man paa Landet maa betale omtrent Bypriser for alt mulig,
da Skattene hviler trykkende som en Mare, og da Tjenere næsten
ikke er at opdrive, har hele Livet med Nødvendighetens Konsekvens
maattet anta helt nye Former, som fuldstændig har ændret dets Præg.
Alt dette bør man ha klart for Øie, om man vil trække en korrekt
Paralel mellem den tørre Nutid og „de gode, gamle Dage".
7 — Gamle norske Kirker. 97
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
