Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDERHOV KIRKE OG PRESTEGAARD
førte hende med sig, da han fra Norderhov forflyttedes til Gran. Med
hende fik han ikke mindre end 7 Barn, hvorpaa han lot hende gifte
sig med en Bonde, Peder Rolfssøn, „med hvilken Mand hun senere
levet som en ærlig Dannekvinde til sin Dødsdag".
Man maa anta, at hendes Forhold har git Anledning til Historier,
ti paa Ringerikes Tingstue tok Lensmanden i 1574 Kristine Olsdatters
Skudsmaal av Almuen for den Tid, hun hadde været „Nøklepike" i
Norderhov. Der fremstod da tvende gamle Dannemænd, Hans Hverven
°S Jon Tanberg, og „bestode, at forne Kirstine var en ærlig Pige,
der Mag. Amund tog hende i sin Tjeneste". Ogsaa paa Grans Ting
blev der paa Forespørsel git hende godt Skudsmaal. At Magister
Amund selv har anerkjendt hende som en Slags Hustru, kan man se
derav, at han giftet to av sine Døtrer med hende „ærlig fra sig, som
Dannemænd pleie at gifte sine Børn, og gjorde deres Brylluper".
I den nyeste Tid har Norderhov hat flere fremragende Prester.
Av dem vil vi nævne Lyder Brun, som var bekjendt som en
usædvanlig kraftig Vækkelsesprædikant. Han virket som Sogneprest der
fra 1848—62. Og fra 1890 til sin Død var Provst M. J. Færden
Menighetens Sjælesørger. Han stod som en av Landets
kundskabs-rikeste og mest ansete Geistlige og var i enestaaende Grad avholdt
for sin noble Personlighet og sin levende Interesse for Bygdens og
Menighetens Vel.
Tilbake staar nu at omtale den gamle Prestegaard. Over den har
Prestefruen Anna Colbjørnsdatter Ramus’ heltemodige Optræden ved
Svenskebesøket i 1716 kastet et berømmelig Skjær, som neppe vil
blegne.
Et Bidrag til Norderhov Prestegaards Historie finder man i et
Kongebrev av 26de Oktober 1575. Det fremgaar derav, at
Preste-gaarden dengang blev anset for at være altfor liten, hvorfor det
lykkedes Presten Hans Pedersen at faa istand et Makeskifte, hvorved
Gaarden Søndre Norderhov, som tilhørte Kristiania Kapitel, blev
overdraget Norderhov Presteembede mod at Kapitlet til Gjengjeld fik 3
Kirken beneficerte Gaarder paa Ringerike. Skjønt Makeskiftet anses
fuldbyrdet ved Oslo Kapitels Brev av 4de December 1575, er der
Grund til at nære Tvil om, hvorvidt Makeskiftet virkelig er kommet
istand, eller hvor længe det er blit staaende ved Magt, idet de tre
avstaatte Eiendommer synes efter en Fortegnelse av 1664 fremdeles
at ha tilhørt Norderhov Presteembede.
Hvorledes det hermed end forholder sig, stod der indtil 1890 paa
Prestegaarden en ældgammel Bygning, „Mellemstuen", som bar Spor
av at ha været flyttet dit, hvorfor man har antat, at den var Hoved-
101
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
