Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ODDERNES KIRKE
Oddernes Kirke er en avlang, firkantet Stenkirke. Sin nuværende
Skikkelse har den faat gjennem flere Restaureringer og
Hovedreparationer, blandt andre efter en Ildebrand, som skal ha rammet den. De
væsentligste Ændringer er foretat i Aarene 1631, 1661, 1689, 1704
og 1887. Oprindelig var den en Langkirke. Den halvrunde
Kor-avslutning er en senere Tilføielse. En større Reparation blev foretat
i 1661. Da er formentlig Kirkens Indgangsdør blit indsat, da den
bærer Aarstallet 1661.
Men sin største Ændring har Kirken vistnok undergaat i 1689.
Ved den Tid hadde den en særlig Velynder i Kristianssands
Borgermester, Christen Nielsøn Wendelboe. Han sees at ha latt opføre
Vaabenhuset og det vakre ottekantede Taarn samt skjænket
Prækestolen og Alteret. Om Taarnet heter det rigtignok, at Wendelboe
ikke vilde betale Bygmesteren, hvorfor det kom til Proces, hvis
Resultat blev, at Kirken avgjorde Bygmesterens Fordring. Den smukke
Prækestol er i rik Barokstil med 7 utskaarne Figurer, Kristus i Midten
og Paulus, Petrus og Evangelistene paa Siderne samt Anno 1704.
Ogsaa Altertavlen er i Barokstil og med Englemotiver paa Vingene.
Den bærer Wendelboes og Hustrus Navner. Som Erkjendtlighet for
Borgermesterens store Gavmildhet blev der indrømmet ham og hans
Hustru Gravkammer under Kirken. Traditionen vil vite, at Wendelboe
hadde betinget sig, at ingen anden skulde begraves i samme Kammer,
og at Nøklen til det skulde kastes i Elven, saa Gravfreden aldrig
skulde forstyrres. Hans Ønske eller Betingelse er nok ikke
efterkommet, idet der, hvad senere vil sees, ved Gravkammerets Aapning i
1887 fandtes ikke mindre end 16 Kister derinde.
Oprindelig var Oddernes Kirke ikke Menighetens Eiendom. En
længere Tid tilhørte den de dansk-norske Konger. Men i 1723 blev
den sat til Auktion, og Biskop Christopher Nyrop fik da Tilslag for
350 Riksdaler. Ved Skjøte av 12te September 1724 overdrog saa
Fredrik den 4de Oddernes Hovedkirke til ham. Men allerede inden
Kjøpet var Nyrop blit enig med Menigheten om at overdrage den
Kirken for 600 Rdl. kontant. Det skedde ogsaa ved Transportbrev
av 20de December 1725, fra hvilken Tid Oddernes Kirke er
Menighetens Eie.
Den Grund, hvorpaa Kristianssand ligger, hørte tidligere under
Oddernes, og like til 1645, da Byen fik egen Kirke, var Oddernes
Hovedkirke. Men fra den Tid blev Oddernes Annekskirke under
Kristianssand, og Prestegaarden paa Oddernes var Avlsgaard for
Magistraten. Det varte indtil 1704, da Oddernes blev skilt fra
Kristianssand som eget Sogn. Senere har dette atter i 20 Aar været
105
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
