Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMLE NORSKE KIRKER
Professoren peker ogsaa paa, at i Olav den helliges Saga omtales en
Høvding fra Øst-Agder Eivind „Urarhorn" (Uroxe-Horn), som Olav
selv omtaler som sin Hirdmand og kjære Ven. Professoren mener
derfor, at det ikke er nogen dristig Slutning at anta. at den mæktige
Høvding og Kongens trofaste Ven var en nær Slægtning av
Runestenens Reiser.
Men Professor Olsen gaar videre i sin Slutning. Han ser i de to
Runeindskrifter ikke alene overordentlig interessante Aktstykker, men
finder ogsaa mellem dem en nøie Forbindelse og Momenter til en
Slegtstavle for en Stormandsæt, idet han anser det overveiende
sandsynlig, at de to Personer, Runene omtaler, tilhører samme Slegt. En
Støtte herfor finder han ydermere i den Omstændighet, at i
„Land-namabok" forekommer begge de to Navner Nerid og Eivind som
tilhørende samme Jarleæt, og at der er meget, som tyder paa, at den
har hørt hjemme i Agder. Hvorom alting er, hører Runestenen paa
Oddernes til de værdifuldeste Fortidsmindesmerker, vort Land eier.
1 Oktober 1922 er der i Kirken gjort et overordentlig interessant
Fund. Over Korbuen er der ved anstillet Undersøkelse avdækket
et Hode i Skulpturarbeide, som antagelig skriver sig helt fra Kirkens
Opførelse. Endvidere har man fundet Kalkmalerier i 40 Felter, hvori
ogsaa et vidunderlig vakkert Apostelbillede, som man med Sikkerhet
mener utført av den berømte Mester Godfred Hentschel.
Som Hovedsogn har Oddernes selvfølgelig ogsaa sin Prestegaard.
Den hyggelige 2-Etages Gaard støter op til Kirkegaarden. Oprindelig
laa den endnu nærmere, men da den gamle Gaard brændte i 1759,
blev den nye opført et kort Stykke derfra. Man vil vite, at
Preste-gaarden atter brændte omkring 1830, men det er vistnok ikke
Tilfældet. Alt tyder nemlig paa, at Bygningen er mindst 150 Aar. I
1891, da Provst Thorkildsen tiltraadte Embedet, var Gaarden
dødsdømt paa Grund av Skrøpelighet. Han fik imidlertid utvirket
Benaadning for den gamle Gaard, som da blev underkastet en større
Reparation og Utvidelse. Paa Grund av dens veirhaarde Beliggenhet, utsat
for Nordenvindens Herjinger, er den i 1922 blit flyttet ind i
Preste-gaardshaven, hvor den bak de gamle Trær har fundet Ly og
Beskyttelse.
110
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
