Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RØLDAL KIRKE
Løfter til den eller skjænket den milde Gaver. Derfor var den ogsaa
et av de navnkundigste Valfartssteder i vort Land, og i hvert Fald
er den det Valfartssted, som længst bevarte sin dragende Magt, hvad
den vistnok skylder sin avsides Beliggenhet.
Røldal, som i ældre Tider kaldtes Roergudalr, Roerykdal,
Roege-dal og Relldal, er en ensom Fjeldbygd i Ryfylke, støtende til
Hardanger og Telemarken. Veien til Odda fører over det bekjendte
„Seljestadjuv", hvor Sneskred fordum har begravet mangen
Vandringsmand.
Kirken ligger i Bunden av Dalen ved Røldalsvandet, hvorover de
høie Fjelder kaster sin mørke Farvetone. Den er meget gammel,
antagelig fra omkring Aar 1200, men nærmere kan dens Opførelsestid
ikke angis. Sagnet vil vite, at Tømmeret til dens Reisning blev hentet
fra Valle, og formentlig har det sin Rigtighet, da der ikke i Røldal
findes Furutømmer.
Oprindelig var Røldal Kirke en liten firkantet, enskibet Stavkirke
uten Kor. Dette er en senere Tilføielse fra den romanske Tid. Ved
Restaureringer og Reparationer, særlig i 1635—1638 og i 1818 og
1844, var Kirken blit saa forandret og forvansket, at den ganske
hadde tapt sit Præg og knapt var til at kjende igjen. Svalgangen
var fjernet, det rike Utstyr, den ved Gaver var blit forsynt med, var
tildels ødelagt og Kostbarhetene bortført. Av de gamle, utskaarne
Stolestader var Vangebekroningen avskaaret og benyttet til Støtter under
Bænkenes Sæter. Døpefontens Fotstykke er borte, mens Overdelen
findes. En Søile, som efter Beretningen stod i Koraapningen, er
likeledes fjernet. Den skal ha været et smukt Renæssancearbeide. Nogen
gamle og interessante Saker rummer dog endnu det lille Gudshus,
deriblandt det underbare Krucifiks, som senere skal omhandles, et
Døpefat, skjænket i 1625 av Fru Elisabeth Bryske, et Røkelsekar av
Bronce, Alterkiær og Messeserker, to Klokker m. v.
Røldal Kirkes Glansperiode falder i Begyndelsen av det 17de
Aarhundrede. Fra den Tid skriver sig Kortakets Dekorationer, Prækestol
og Altertavle. Prækestolen er fra 1627. Den er et Renæssancearbeide
med malte Billeder, som forestiller de fire Evangelister. To Aar efter
fik Kirken sin Altertavle. Selve Tavlen eller Rammen er forarbeidet
av Thomas Snedker. Midtbilledet, som forestiller Gravlæggelsen, er
malt av den bekjendte Gottfried Hendschéll fra Breslau og signert
1629. Formentlig skriver sig ogsaa fra hans Haand Korets Vegger
og Takdekorationer, hvoriblandt et Midtbillede forestillende Kongenes
Tilbedelse. Senere blev de overmalt efterat „Torgrim Maaler" hadde
119
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
