Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMLE NORSKE KIRKER
Gjester. Hvilket Middel han brukte, vet man ikke, men i 75 Aar
skal Ulvene ha været forsvundet.
Til Røldal Kirke knytter sig et Par andre ældgamle Sagn, hvorfra
Kirken endnu eier Levninger. Den ene er en tørret Torsk. Om denne
beretter Traditionen følgende: To Fiskere sat en Dag ute paa
Røl-dalsvandet og samtalte om Kirkens Hellighet. „Den er ikke mere
hellig, end der er Torsk her i Vandet", sa den ene Fisker, men i
det samme bet det paa hans Snøre, og han drog ind en Torsk.
Det andet Sagn knytter sig til en tørret Oksefot. Om den
fortælles, at to Mænd holdt paa at slagte en Okse, mens de ogsaa
drøftet Kirkens Hellighet. Den ene var en vantro Fyr, som, idet han
pekte paa et av Oksens Ben, der var knækket i Knæleddet, uttalte:
„Kirken er saamen ikke mere hellig, end denne Okse reiser sig
igjen". Neppe var det sagt, før Oksen reiste sig og humpet rundt
paa tre Ben. Saa lyter de gamle Sagn.
Efter Valfartenes Ophør blev der stille om Røldal Kirke. Og i
lang Tid fristet den en kummerlig Tilværelse. Like til 1899, da
Menigheten overtok den, eiedes den av nogen Privatmænd, som lot den
forfalde uten at vise den fornødne Interesse. Vel blev den i 1844 og
1872 underkastet større Reparationer, men de utførtes uten
Forstaaelse og Pietet, saa den yderligere tapte sit Præg. Dens
Eiendommer og Inventar er efterhaanden blit avhændet, og i 1894 solgtes
mange værdifulde gamle Saker, hvorav en hel Del blev indkjøpt til
Bergens Museum.
En Levning fra Middelalderen har Kirken dog i Behold. Oppe
paa Loftet er der nemlig i den sisste Tid fundet et malt Mandshode,
som ved nærmere Undersøkelse har vist sig at være av den hellige
Andreas. Domenico Erdmann betegner det som skrivende sig fra like
før Reformationen.
Røldal blev i 1848 skilt fra Suldal, hvis Anneks det hadde været,
og fik særskilt Prest, men først i 1885 blev det endelig eget Kald.
I 1870-Aarene fik det en liten Prestegaard med ubetydelig Jord og
en Skogteig.
Det sisste Decennium har for Røldal Kirke været en bevæget Tid,
hvori det endog spøkte stygt for dens Tilværelse. Paa Grund av
Aarrækkers Vanrøkt var den geraadet i et saadant Forfald, at en
Hovedreparation viste sig uomgjængelig paakrævet. Desuten manglet
den fuldstændig Ovner eller andre Varmemidler, saa Gudstjenesten i
den kolde Aarstid maatte holdes i Skolelokalet. Da Kirken var blit
Menighetens Eie, maatte Herredsstyret ta sig av Saken. Og det
gjorde den paa en saadan Maate, at det holdt paa at ville moderni-
124
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
