Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URNES KIRKE I SOGN
de reisende skal ha pleiet at skjære Stykker av det interessante Teppe
for at medta som Erindring-,
Egentlig historiske Begivenheter knytter sig ikke til Urnes, men
av mindeværdige Træk fra det gamle Høvdingsæte kan nævnes, at
derfra skrev sig Jon og Munan Gautesønner, som kjæmpet under
Magnus Erlingsson mot Kong Sverre i Slaget ved Nordnes ved Bergen.
Senere — i Midten av det 15. Aarhundrede — var Hartvig
Krum-medike Gaardens Eier, og endelig vet man, at i 1661 var den en
Frigaard, som tilhørte Adelsmanden Manderup Braae eller Brahe.
En værdig Beliggenhet har Urnes gamle Kirke. Vakkert høinet
paa et Nes i Lysterfjorden troner den i maleriske Omgivelser. Som
nævnt antas den at være den ældste av vort Lands endnu bevarte
Stavkirker. Om dens Alder og Opførelse gjør der sig forskjellige
Meninger gjældende. Den første Oplysning om „kirkjan a Ornesi"
er fra 1323, da Sira Ærlænder var Prest i Urnes, men at den er
meget ældre er hævet over enhver Tvil. Ialmindelighet antas den at
skrive sig fra omkring Aar 1100, men Sandsynligheten taler for, at
den er noget ældre eller ialfald fra Olav Kyrres Tid. Kan man fæste
Lid til Sagnet hitrører dens Opførelse fra Kristendommens Indførelse
i Landet. I Kirkens Kjelder er der i sin Tid fundet Kjepper med
Inskription, som tyder paa, at der har været et hedensk Hov.
Urnes Kirke er en treskibet Kirke av Furu. Den tilhører den
sognske mangesøilede Gruppe med 6 Søiler paa hver Side og 2 Søiler
paa hver Smalside mellem Hjørnesøilene. Koret bestaar av to Deler,
som begge er firkantet. Hvorvidt det oprindelig var avrundet er
meget omtvistet. Professor Dietrichson helder til den Anskuelse, at
saa har været Tilfælde, mens Blix fremholder, at de nuværende
Forhold i Koret ikke leverer nogen Beviser paa Tilstedeværelsen av en
oprindelig Apsis.
Kirkens Taarn og Spiret skriver sig fra 1705. I den nuværende
Takrytter hænger den gamle Solvornkirkes sprukne Klokke, mens
Urneskirkens Klokke er anbragt i Solvorns nye Kirke. Det er ikke
sandsynlig, at Kirken oprindelig har hat Takrytter. Kirken selv bærer
ikke Spor efter nogen saadan. Den Omstændighet at den tidligere
hadde særskilt Klokkestøpul synes at stadfæste denne Antagelse.
Støpulen stod paa en Haug nordost for Kirken. Den kaldes
Støpul-haugen.
Rundt Kirken har tidligere løpet en rikt utskaart Svalgang, som
ved Restaureringen i 1722, da Kirken fik nyt Sakristi, blev fjernet
med Undtagelse av en liten Del, som gjenstaar ved den vestre
Indgang. Ogsaa om denne Svalgangs Alder er Meningene delte. Pro-
163
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
