Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilsjøs, jeg hadde saa lyst. Det maatte være et
herlig liv syntes jeg, og det er det vel for alle
de andre. Jeg var altid saa god paa skolen, jeg
var nummer en ut av syvende klasse, og kanske
kan du bli styrmand, hvem vet om du ikke biir
skipper, tænkte jeg. Men nu, — jeg spyr og spyr
og biir aldrig bedre. Det er saa frygtelig, det er
saa grusomt frygtelig.
Han skriker næsten den sidste sætning, saa
vender han sig braatt og gaar fort ut paa dækket.
Benjamin ser ham forsvinde nedover
gangveien. Det er bare en mand som forstaar at
han ikke har faatt nok at drikke, litt mer
whisky maa til siden Gud har et pik til ham.
Benjamin føler pludselig et savn, en tomhet
efter ham. Det blev saa ensomt da han gik.
Men det er ikke Leif han savner og hans
ulykker, han føler bare den smertelige forlatthet
omkring sig.
Stilheten lægger sig tung og døsig rundt
Benjamin, og vækkerurets haarde tikken maaler
hvor dyp og rugende den er. Av og til rasler et
kulstykke ned fra ilden med en meningsløs stor
lyd. Ensomheten folder sig ut i ham, ingenting
er vældig som den, den summer av stilhet fra
evighet til evighet.
Aa den som nu kunde ha en liten haand i sin,
et kjært, litet væsen til at møte denne dumpe
livløshet med. Længslen, savnet dirrer som
cellospil gjennem ham.
Eva, kjære Eva, — Benjamin hvisker det at-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
