Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vilde ind, men det blev vel nei! Tror du jeg
sitter til sammens med dig, skrek fyrbøtere og
matroser derindefra, du faar nok sitte alene under
stjernene!
Skipperen hadde hørt levenet og git baatsen
et ord, saa nu var det næsten ikke raad at komme
op længer, og alt som hygge het var i allefald
spoleret. Engang iforgaars hadde Benjamin
sneket sig op i tømmermandssjappen med filen
sin, der var ikke maate paa hvor sløv den var.
Men det fik han ikke stor glæde av. For hvem
sat vel der og lurte han av uten baatsen selv.
Jeg skal slipe filen din selv, skrek han med
engang, kan vi sitte her hele sjappen fuld?
La nu gutten dreie stenen for dig, sa Fliseguri,
jeg har ihvertfald andet at bestille.
Saa fik Benjamin fem minutter i ro og mak,
og baatsen begyndte at bli koselig og fortælle
om den tiden han var baats paa Englandsruten
og fik tjans med de fine damene paa første
plads naar de var sjøsyke.
Men pludselig skottet han urolig ut paa
dækket og för op med et rykk. Se at dra dig ned og
job, sa han, skipperen kan komme paa os hvert
øieblik, og kan vi sitte her hele sjappen fuld?
Slukøret maatte Benjamin entre ned igjen,
men baatsen blev igjen, helviten.
Men ikke engang slike ting hænder længer,
ingenting hænder længer. Det er som ansigtets
træk biir ætset ut til en tom, graa deig. Dag
efter dag sker det samme, sker ingenting.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
