Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvis han ikke gjør ende paa det og slaar hodet
i mas mot skutesiden.
Selv husene — de staar stille paa hver sin
side av gaten, saa graa og nyttige, men tro dem
ikke! Et hus brænder ned, en grushop er alt
som er igjen, men et stenkast oppe i den tomme,
taapelige luft har der engang sittet to
mennesker og været lykkelige over et hjem. En violin
har klaget ut i det stille rum, en kvinde har ledd,
et liv er blit til deroppe hvor alt er luft og
ingenting. Er det ikke et eventyr? hele det liv vi
kalder graatt?
Aarstidene veksler, blomster og blade spretter
og visner, sneen falder og tør, aaret og landet
stiger og synker i en uendelig mangfoldighet, saa
hjertet aldrig biir træt. Alt som Gud har skapt
er saare godt; men havet har han ikke skapt.
Benjamin hungrer efter at faa kaste sig paa
sit ansigt og bore det mot mulden og kjende
vaa-ren svulme mot sin hud.
Vaaren! — Herregud det er først i juni hjemme
nu, luften bruser og blaaner av sol, skikkelsene
reiser sig op i den klare dag og ansigtene biir
vakre av vaar. Smaapikene gaar nedover gaten
med løv i armen som unge mødre med foraarets
førstefødte, og det er som deres legemer svaier
i rytmen fra et fjernt orkester.
Og om kvelden lyser de drømmende hvite
gardiner i værelsets blaa mørke, og hjertet biir
fyldt av en skumrende træthet, til det brister
som en klase syrener en juninatt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
