Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
falder i skraa, sølvbleke billedbibelstraaler
nedover sjøen, og det er som Gud Herren selv vil
rusje paa dem for at dømme levende og døde.
Skipperen og alle officerene staar alt paa
midtskibet. Paa en luke ligger liket i et norsk
flagg, med tauger færdig til at sænkes ned.
Maskinen er stoppet et øieblik, skibet ligger stille
og duver sagte i de blanke dønninger. Rundt
omkring graaner det vældige hav og her
ligger en av deres egne for at gis i dets vold. Alt
er glemt, nu rører døden ved deres hjerter og
fylder dem med den frygt som er dunkel som
mulden og dyp som den.
— Dere faar ta ham da karer, sier
styrmanden. Narvik og Mannaen løfter flaggbylten
mellem sig og bærer den bort til rækken.
Saa trær andenstyrmand frem og læser
Fadervor. Mændene staar med lutende hoder mens de
lytter til orgelklangen i de skjønne,
uforstaa-elige ord. Et minde rører sig i deres hjerter,
et dunkelt sus svulmer. Sivert er paa graaten,
men han staar allikevel i et stort, skinnende
smil, han maa altid smile naar han er i
begravelse.
Bare Pedro er utenfor alle ting, han staar og
ser bort for sig mens han piller sig vemodig
i næsen.
I et glimt husker Benjamin at han har
oplevet dette før, han har staat paa dækket og
lyttet til de ord en anden gang, mens det samme
hav knurret lavt av lyst paa lik–––––––– —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
