Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hør maskinens sang! Ogsaa den er som livet.
Det slag dér som lød i dette sekund, det var dig.
Du hørte det ikke — mange slag har maskinen
hamret siden da. Nu er det slag som var dit liv
forlængst dødd bort. Maskinen hamrer videre —
nye slag, nye skjæbner veltes ut i natten, men
vær ikke haabløs: ogsaa dit bittelille skjøre slag
har engang tikket ut i det endeløse rum og
kanske hat et rørende spinkelt ekko, før det taptes
i ødet.
Alt forgaar, men skibet gaar videre,
bestandig videre, med nye kjølspor og nye stempelslag.
Ikveld aner Benjamin hvad skibet er.
Hvad betyr de skjæbner det skjuler, de tæller
ikke inatt. I næste nu vil andre liv drive skibet
frem mot morgenens og kveldens røde, og de fra
inatt er forsvundne og fortapte.
Skibet bruser frem gjennem dage og nætter,
Anton sænkes i sjøen, mændene forlater det,
andre kommer ombord for igjen at gaa bort,
alt og alle skifter, men intet er hændt: skibet
gaar videre.
Skibet er som jorden, og jorden har tusen
skibe. Og hvad er jorden uten en stjerne i denne
natt? Hvor underlig at jorden er en stjerne
blandt de tusen stirrende stjerner, den frodige,
taabelige jord er en stjerne som stirrer igjen.
Blade visner, liv dør, millioner av døde
begraves hvert aar, men hjemmets egen jord er en
stjerne som gaar videre paa sin tause,
uavvendelige gang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
