Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Det faar heller være, sier han høit og
lukker øinene. En grænseløs fred hvitner i hans
hjerte, et sus nynner nænsomt.
— Skynd dig, skriker det haardt i hans øre,
han verger sig for med hændene, han stønner
tungt, men han maa op. Saa kryper han paa
hænder og føtter bortover mot skuflen, han
orker det utrolige: at fylde og tømme vognen
endnu engang.
Men nu kan han ikke mer.
Da dukker Kjokkemens op ved siden av ham.
— Gaa ned og læsk dig litt, sier han.
Og igjen blafrer en kjølig anelse om himlen
gjennem hele Benjamin. Han stiller sig under
luftrøret mens Lille Bekhardt staar og støtter
sig paa sin sieis som endnu er glødende efter
ilden.
— Vi holder da farten idag og, sier han, nu er
det bare en halv time igjen. Kanske jeg faar
jobben som fyrbøter efter Anton, det vil bety
mange penger.
•— Du har fanen ikke kræfter, sier
Kjokkemens og hopper ned fra baksen. Hans vældige
haarede bryst mørkner under singleten og
armene svulmer grovt av muskler.
— Det skal du gi dig tyndt fan i, sier Lille
Bekhardt. Fordi om man ikke netop er i
sværvegt som du.
— Jamen øiet da, sier Kjokkemens, du talte
jo om at lægge dig ind paa sjukhus for det.
— Ikke nu naar Anton er død, svarer Lille
Bekhardt og griper efter sin skuffel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
