Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke staa imot, pludselig tar han den lille
skjæl-vende klump og presser den varsomt mot sin
mund.
En uendelig ømhet vælder op i ham, en livit
længsel svulmer gjennem hans hjerte.
Og med ett vet han at det er Evas øie han har
under sin mund, hendes øienlaags fine, deilige
varme, som bæver.
I >det samme smelder otte glass paa broen.
Kjokkemens stryker den kylling han staar med
forsigtig over dunene og lægger den ned paa
dækket til dens smaa brødre og søstre.
— Nu maa dere pinedød komme karer, sier
han og løper bortover dækket.
Benjamin og Lille Bekhardt springer efter
ham.
XIII.
Et par dage efter er stormen over dem. En
hylende cyklon borer sig ned i sjøen og flænger
den op i raseri, bølgene steiler sanseløst mot
himlen og stuper ned igjen med et brak mens
luften skingrer avgaarde av sjørokket.
Andenstyrmand tørner dem ut da klokken er
fem. — All hands on deck! skriker han ind
døren. Vi maa berge livbaatene.
Han staar i fuld sjøhyre og vandet flommer
nedover de glinsende klær. Ansigtet er
kobberrødt av stormen og sprøitet.
Paa et sekund er ruffen en fortumlet vase av
mænd og støvler og oljeklær. Oskar som er kom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
