Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men en uke efter er Benjamin glemt, færdig,
forbi — en ny ven faar hende til at krype
sammen i sin seng efter en vild avsked i haveporten.
Igjen lyder nogen halvglemte ord og en geil
liten latter i Benjamins øre. Hendes
farvelscener skal ikke være blottet for temperament,
har jeg hørt.
Klin bare vækk, hun om det; han river hende
ut av sit hjerte og tramper paa hendes trækk.
Han har været en morsom liten petit i hendes
liv, i et par døgn har han faatt hendes kjøn til
at bæve, slik som hun vil i aarets
trehundrede-ogfemogseksti dage.
I helvede heller.
Han tar kvælertak paa hende til hun biir blaa
og hæslig; saa ler ban raat og sparker op i
taket. Men pludselig stanser foten, han biir
liggende som stivnet. Por dernede paa bordet
ligger der et brev som ikke er aapnet. Salonboyen
har kanske narret ham allikevel og lagt brevet
nedenfor hans køi? Det er Ingen av de andres,
alle de fire lykkelige har forlængst brudt sine
breve. Kanske — ––––
Et haap flakker gjennem hans hjerte, han
knæler ned for Eva. Jomfru Maria, tilgi mig,
livisker han. Saa strækker han sig ned fra køien
og griper brevet med skjælvende hænder.
Men det er ikke til ham.
Allikevel slænger han det ikke fra sig i raseri,
han staar og læser adressen flere gange, og en
saar smerte griper ham. Med tynde, store bok-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
