Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Du kan vaage dig! skriker Benjamin og
hugger ham vildt over armen.
— Ikke! Benjamin, hvisker den anden og
begynder at graate, du vet at jeg ikke mente det.
Jeg er bare saa fortvilet, ser du, aa i Jesu dyre
navn hvad skal jeg gjøre. Du skal ikke tro at
jeg mente det, jeg vil ikke gjøre noget liv paa
jorden ondt.
Benjamin staar endnu og dirrer av den
rædselsfulde trussel, som Lille Bekhardt har
slynget mot hans egen elendighet.
Den anden venter han skal si noget, men
stil-heten ruger. Saa rusler Lille Bekhardt tilbake
til ruffen.
Benjamin blir staaende og se efter ham.
Og igjen folder medlidenheten sig ut i hans
sjæl uten skygge av tanke paa sig selv.
Stakkars, stakkars fyr, ham er det skibet
har slaatt aller grusomst. Pra dag til dag skal
han gaa og vente paa sin egen opløsning. 1
Lille Bekhardts sted vilde han gjøre bare en
eneste ting, gjøre en ende paa det hele.
Arme Lille Bekhardt.
Han vil gaa ind og være god mot ham,
fore-slaa hans yndlingsspil, et slag mattis, mens han
endnu kan se.
Det er som en rædsel, mørk og truende, stiger
med et iskallt gufs op fra dækkets jern, mens
Benjamin gaar forover mot ruffen.
Skibet er ikke det trygge, det evige længer.
Mignon har løftet sit jern og slaatt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
