Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Det er ikke snilt, sier Benjamin, og vet at
han taler sandt.
— Jo det er, det er grusomt snilt, det er
sikkert. Hvorledes gaar det ombord, er der
kommet nogen ny kullemper ombord efter mig?
— Nei, lyver Benjamin for at glæde ham.
— Du sier ikke det, straaler Lille Bekhardt op.
Og vet du hvad Benjamin, det er ikke saa helt
umulig at jeg biir frisk. Det ene øie mister jeg
naturligvis, men ingenting er haabløst, sa
doktoren. Ingenting er haabløst, aa Lille Bekhardt
kan endnu komme paa benene igjen.
Her er ikke saa værst allikevel du, kosten er
jo ikke rar, den er ikke som paa Mignon. — Det
skal ikke bli avveien at komme sig ut herfra,
om en maaned biir det vel, to kanske. Aa tiden
den skal gaa fort.
— Sa doktoren om en maaned eller to, spør
Benjamin.
— Nei ikke akkurat med rene ord, vet du, de
er jo saa rent forsigtige, de karene. Ingenting
er haabløst var det han sa.
Stakkars Lille Bekhardt, et haap ligger og
brer sig i hans sind, et par lorgnetter sier nogen
likegyldige ord, og pludselig er alle ting blit
mulig.
Han taler videre om sine planer naar han biir
utskrevet, aa det er ikke maate paa hvor herlig
det skal bli.
Men Benjamin hører ikke længer paa ham,
han stirrer som hypnotisert ut i det vældige døde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
