Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VAGTMANDEN
155
det var en ung Mand — han var ganske
usædvanlig slem og skarp i Munden. Men
saa blev han omvendt til Gud, og han var
ikke til at kjende igjen, saa elskværdig og
hyggelig blev han at tale med. Vagtmanden
havde tat Bolig i hans Hjerte.
Bøn.
Kjære Gud, jo mere jeg lærer mig selv
at kjende, desto mere maa jeg bede: «Sæt
Vagt for min Mund.» Det gaar saa frygtelig
let, at et overilet, slemt Ord kommer gjennem
mine Læbers Dør. Og det kommer fra
Hjertet, hvor skulde det ellers komme fra?
Jeg prøver nok at undskylde mig og si: «Jeg
mente det ikke saa ondt.» Men det virker ondt.
Derfor sæt Vagt, Herre! Hjælp mig, at
jeg gir ham Plads — god Plads — i mit
Hjerte! Amen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
