Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
at skrabe penge sammen og snyde og bedrage
skikkelige folk.
— Fy for pokker! du tager altfor ilde paa
vei. Er det takken for, at du har faaet en kjæ
reste ?
— Nei, det er fjernt fra min natur; jeg hol
der mit ord. Naar jeg gjør noget, gjør jeg det
for bestandigt, men det er denne gamle kjeltring
Tsjerevik, der ikke har samvittighed for en halv
kopek. Han har engang sagt ja, og nu angrer
han det. Man kan forresten ikke blive rigtig
vred paa ham heller; han er en feig usling, intet
andet. Men det er den gamle heks, som vi med
vore kammerater idag paa broen drev løier med,
der er ude med sine kneb. Aa! hvis jeg var
keiser eller storfyrste, saa vilde jeg hænge alle
mænd, der danser efter sin kones fløite . . .
— Sælger du mig okserne for tyve, hvis jeg
faar Tsjerevik til at give dig Paroska ?
Hirtsko saa forundret paa ham. Zigeunerens
solbrændte træk udtrykte paa engang noget ond
skabsfuldt, listigt, nedrigt og høimodigt. Med et
eneste blik kunde man overbevise sig om, at
der i denne forunderlige sjæl boede store evner,
men af den slags, der i denne verden kun faar
en belønning: galgen.
Mellem næsen og hagen saa man næsten
intet til munden, om hvilken der altid svævede
et ondskabsfuldt smil. Øinene var smaa, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
