Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»>
44
XII.
— Kanske du har rapset noget, kamerat ?
spurgte Tsjerevik, da han laa bundet sammen
med ham paa en halmdynge.
— Hvorledes, du ogsaa, Tsjerevik ? Gid mine
arme og ben vilde visne af mig, hvis jeg nogen
sinde har stjaalet det allermindste undtagen
flødekager fra min moder, da jeg var ti aar
gammel.
— Hvorfor skal da denne ulykke ramme os?
For din part gjør det intet. Man beskylder dig
jo kun for at have stjaalet fra din næste. Men
hvad har jeg gjort, siden jeg skal være gjen
stand for den skjændige bagvaskelse: at have
stjaalet min egen hoppe fra mig selv. Det stod
skrevet, kamerat, at vi ikke skulde have lykken
med os.
— At ulykken skulde ramme os to stakkels
mennesker! Og de to kamerater gav sig til at
græde jammerlig.
.— Hvorfor ligger du her, Solopi? spurgte
Hirtszko, der netop traadte ind i dette øieblik.
Hvem har bundet dig?
— Ah, Halopupenko, Halopupenko! raabte
Solopi sjæleglad — det er ham, kamerat, hvem
jeg har talt om til dig. Gid jeg ikke maa komme
af pletten, om han ikke lige for mine øine har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
