Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
ske! — raabte Solopi’s ægtefælle — hvem mæng
den holdt tilbage under stormende latter.
— Bliv ikke vred, bliv ikke vred, kone!
sagde Tsjerevik koldblodig, da han saa, at et
par kraftige zigeunere havde bemægtiget sig
hans hustrus arme — gjort gjerning staar ikke
til at ændre. Jeg btyder aldrig i verden mit
løfte.
— Nei, nei, det skal ikke ske! raabte Ki
wria. Men ingen hørte paa hende. Par efter
par af mænd og kvinder, gutter og piger, unge
og gamle slog ring om de nygifte og dannede
et dansende ugjennemtrængeligt værn om dem.
En underlig uforklarlig følelse vilde have
bemægtiget sig enhver, der havde seet, hvorledes
et eneste buestrøg af denne spillemand, der var
iført vadmelskaftan med lange, nedhængende ær
mer, var mer end tilstrækkeligt til at bringe har
moni og enhed i denne menneskemasse med saa
forskjellige følelser. Mændene, der saa ud, som
der aldrig var gaaet et smil over deres ansigter
trampede takten med fødderne og kastede med
skuldrene. Alt og alle var ien dansende bevæ
gelse. Men endnu mere underligt og uforklar
ligt var det indtryk, man fik, ved at betragte de
gamle kvinder, hvis ansigter udtrykte den fuld
stændigste ligegyldighed, og som svingede sig
stødende og puffende, omkring blandt den
leende, livfulde ungdom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
