Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEDER
og mange af dem skrider for tungt frem selv for en læser. Sit
rette område traf han i den dramatiske monolog, og dér vandt
han sine skønneste sejre. Han sætter ikke sine personer i handling,
men i en situation, der giver dem lejlighed til at åbenbare deres
liv og udfolde deres sjæl. Og han dukker da ned til bunds i
disse sjæle med en naturforskers videlyst, forfølger dem ind i de
dunkleste krinkelkroge, udreder deres inderste bevæggrunde og sammen-
fatter dem derpå med kunstnerens magt, så skikkelsen. bliver synlig
i sin ejendommelighed og ånder og røres med selvstændigt besnærende
liv. Han tykkes lige hjemme i fortid og nutid, hos udannede og
højtdannede, hos kunstner og præst, han kender selvbedraget hos
slyngler og hellige, ulvenaturen hos hårde mænd og unge kvinders
bløde barnehjærte. Hans personer har ofte en lære at bringe eller
en sag at føre, og Browning giver dem da sin egen hvasse tanke
og dybe indsigt, sin poesi og sit lune eller sin patos til våben.
Men deres hovedfortrin består i, at det, digteren lægger ind i dem,
bliver levendegjort i kød og ånd. I hans bedste værker er der en
beundringsværdig kunstnerisk helhed og runding. Se f.ex, hvor
Andrea del Sarto eller Kleon er fint stemte; det er høstaftenens
mindelse om livets skibbrudne ideale attrå, der drager sig gennem
det ene, og solnedgangens serene vemod, der farver det andet.
Da Browning blev gammel, formåede han ikke mere at tage
så fast på sine personer; de får da sjældent det fantasiens liv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>