Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
III
hvor hvert minut er drukkent af et minde, —
af ord og blik og lader, der vil danne
ét purt krystal, der spejler eder klart
— som Guds søs glar af guld hans helgen-skare —
Pompilias rene sjæl. I véd dog, mænd!
man blir berust af sandhed, der forsumper
indetrlen: Å, de har myrdet hende!
Hvor kan jeg være rolig?
Rolig!
Alt,
hævder jeg, selv det mindste, viser flugten
som den i sandhed var. Det første rids
på stenen nævner dens natur og værd
til fæ, der kalder marmor koprolit. —
Dog, jeg vil intet sol-skær brede, højest
blot vise visse spredte lys, der skinner
medover dybets væld og rull af bølger, —
så bare hist og her et ildpunkt prikker
vove fra vove: nå!
Den første time
véd jeg, vi sad i natten, begge tavse.
Stundum forstod og så” jeg ingenting, —
blev slugt af mørke — delvis døs måske —
så brød jeg ud af hvirvlen, ånded atter
bevidst og så”, hvem der sad i sorte klæder
1150
1160
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
