Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1310
1320
1330
118
og sagde: »Det er min søster, hun skal hjem;
hun er gift, men — som I ser — ulykkelig
og sjælesyg — tal lidt alene med hende;
trøst hende, sådan som I kvinder kan.«
Så lod jeg dem alene der ved haven
og gik på vejen, fik så hestene for,
kom hen igen: der sad hun, og en krøltop
stod tæt mod hendes knæ med mælkeskålen,
forundret over, at hun drak så lidt, —
og hun holdt kvindens lille barn i favnen.
Hun smiled: »Hvor dog det har gjort mig godt.
Det er meget mere end en hel nats hvile.
Nu kan jeg køre, skøndt jeg helst gad blive.
Hvad kalder I det træ med den tykke top,
hvor solen som et mægtigt æg af ild
er gemt i alt det gyldent-grønne løvværk?«
(Det var en tusindbladet stor akacie).
»Tag nu det lille barn og lad mig gå.« —
Og i vognen: »En dag til, min ven, og mulig
den halve nat, er konen bange for.
Gid det må ende, da det ej kan vare!
Måske der følger større sorger på.
Og hvor er I da? Så har jeg kun Gud!«
Lidt efter — for ved vejen stod et alter —
»Da jeg som ung blev ført til kirken hjemme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
