Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er
Og skulde ene sjælen da forringes?
Jeg har ej sunget som Homer, vist ikke;
og slog ej strængen som Terpandros, nej,
jeg har ej hugget eller malet mænd
som Feidias og hans ven; jeg er ej stor
som de var, hver ved sit, men jeg har vundet
en fuld og kærlig sans for disse fire,
der, sondred”, ej begreb hinandens kunst,
mens jeg har tvundet deres sjæl til én.
Er det da lidt, at jeg forstår dem alle?
Den vilde blomst var større; jeg har stænket
dens blad med rosenblod; jeg gød min vin
i bægrets honning, drev dens frø til frugt
og vandt en bedre blomst, om ej så stor.
Jeg véd mit værd. Giv lov til Gud, der ene
gav mig min ævne (hovmod være fjærnt!)
Tør jeg da vove, bag det dumme påskud,
at slumpelykken gav den i min hånd,
at kalde slig en gave lav og liden.
Den kunde faldet i andres hånd: hvad så?
Jeg véd for vel, jeg dør: lad da sandhed leve!
Og dernæst det, dit andet spørgsmål gælder.
Når nu mit liv er så som jeg har sagt,
mit værk så broget-rigt og prist af alle,
Browning: Granatæbler. 11
140
150
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
