Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
og holde mund og agte på hans øje —
siger, hun er Miranda og min kone.
En stork med pungnæb, som er Åriel,
må fange fisk og spy dem op igen;
et kluntet sødyr, som han tog i snare
og gjorde blind og splitted tåens hud
og fik lidt tam og holder i et hul, —
det er hans træl og hedder Kaliban, — 172.
en bitter sjæl, som bier, til den bider.
Og spiller sådan Prosper på en måde
og morer sig ved leg. Han lisådan.
Det stille, sa” hans mor, har skabt alverden,
som Setebos så piner. Tror det ikke.
Det var hans vilje, som har gjort os svage,
at skabe svaghed, som han kunde pine.
For ellers gav han vel, mens han var ved det,
hornøjne, ingen torne kunde stikke,
og klædte mig min skal med ben mod sneen 180
og alt mit kød med krokodille-skæl
fra led til led. Ja — og spolered spasen!
Nej, han er ene: Han har gjort det hele.
Siger, han kan mulig lid”, hvad han har gavn af.
— ”Lider jo det, der gør mig godt. Hvorfor?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
