- Project Runeberg -  Kaptajn Grants Børn. En Rejse omkring Jorden /
62

(1879) [MARC] Author: Jules Verne Translator: Richard Kaufmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. I Kordillerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

62

og vilde ikke gaa videre. Al Overtalelse og alle Under-
handlinger med ham viste sig at være forgjæves.

— Naa, saa bryder vi os Pokker om Fyren, sagde
Paganel. Paa den anden Side af denne Klippevæg
kommer vi atter ind paa Antucoftien, og saa paatager
jeg mig at føre os ned af Bjerget ligesaa godt som den
bedste Fører i Kordillerne.

Glenarvan gjorde altsaa Regningen op med Foreren
og lod ham med samt hans Dyr og Bonderne gaa deres
Vej. Vaabnene, Justrumenterne og Resten af Levnets-
midlerne blev fordelt imellem de syv Rejsekammerater·
Man var enig om strax at fortsætte Bestigelsen og
i Nødstilfælde tage en Del af Natten med til Hjælp
Over Skrænte11«tilvenstre slyngede der sig en ftejl Sti,
som Dyrene ikke havde kunnet klattre op af. Der var
naturligvis store Vanskeligheder at overvinde, men efter
to Timers Besværligheder og Omveje befandt Glenarvan
og hans Rej·sefæller sig dog atter paa Antucovejen.

Man var i den egentlige saakaldte Andesegn, ikke
langt fra Kordillernes øverste Kam. Men af banede
Veje og bestemte Stier saae man intet Spor. Ved den
sidste Jordryftelse var der bleven vendt op og ned paa
Alting i denne Egn. Paganel blev noget bestyrtet ved
at se dette, men heldigvis var Vejret roligt, Himlen ren
og Aarstiden gunstig.

Hele Natten igjennem vedblev man at stige opad.
Man klattrede paa Hænder og Fødder over næsten util-
gjængelige Højplateauer, sprang over store, dybe Klofter
og benyttede hinandens Skuldre som Trappetrin. Mul-
radys Styrke og Wilsons Behændighed fik mangfoldige
Gange Lejlighed til at vise fig; uden dem vilde den lille
Skare ofte ikke have kunnet komme et Skridt videre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:15:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/grantsborn/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free