Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Paa Pampassletterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
og tre nok saa godt bevæbnede Mænd kunde dog sikke i
Længden kjæmpe imod en saadan Masse Dyr.
»Agnara«’en kalder Pampa-Jndianerne det Dyr,
som Naturforskeren benævner Ganis jubatus. Det minder
mest om en stor Hund, men Hovedet er dog nærmest som
Rævens. Hnden er bedækket med kanelfarvede Haar, og
paa Ryggen stritter en sort Munke, som løber ned over
Rygraden i hele dens Længde Dette Dyr er meget
behændigt og stærkt; det færdes sædvanlig i sumpige
Egne og forfølger Vanddyrene svømmende Om Natten
forlader det sit Leje, hvor det sover om Dagen; saasnart
det drives dertil af stærk Hunger, angriber det rasende
det største Kvæg og anretter megen Skade, hvorfor
det ogsaa navnlig er frygtet paa de her talrige Kvæg-
opdraetnings-Anstalter.
At der virkelig var en saa stor Mængde rode Ulve,
at man havde Grund til Ængstelse, kunde Glenarvan
let slutte af de frygtelige, mangestenunige Hyl, som
gjenlod uhyggelig ud over det umaadelige Fladerum.
De usikkre, mørke Skygger, som han saae springe over
og imellem hverandre derude paa Sletten, havde aaben-
bart sporet et sikkert Bytte af Menneske- og Heftekjod, og
Ingen as dem vilde øjensyulig vende tilbage til sit Leje
uden sin Del deraf. Stillingen var derfor ingenlunde
behagelig-
Imidlertid havde Dyrene trukket deres Kreds suevrere
og suevrere sammen. Hestene var vaagnede og viste
Tegn paa den yderste Rædsel.
Glenarvan og Robert havde stillet sig saaledes, at
de kunde forsvare Jndgangen. Deres Karabiner var
ledede, og de var allerede iBegreb med at give Jld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
