Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Paa Pampassletterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
vilde han have havt ondt ved at forstaa Patagonierens
Ord og Gestus.
Ikkedestomindre gik der et Kvarter, inden han kunde
oversaette Thalcaves Svar for Robert. Glenarvan havde
spurgt Jndianeren til Raads angaaende deres fortvivlede
Situation.
— Og hvad svarede han? spurgte Robert Grant.
— Han mente, at vi for enhver Pris maa holde
os, indtil Dagen bryder frem. Aguara’en strejfer kun
omkring om Natten; naar Morgenen gryer, trækker den
sig tilbage. Den er et fejgt Dyr, der skyer Dagens
Lys, en sirsodet Ugle!·
— Naa, godt, saa vil vi forsvare os, til Dagen
bryder frem.
—- Ja vel, min Søn, og det med Kniven, naar vi
ikke længere kan bruge vore Bøssen
Thaleave havde allerede flere Gange givet Exemp·let,
og saasnart en Ulv kom Ilden for nær, foer Bata-
gonierens lange, bevæbnede Arm gjennem Flammerne og
kom tilbage, rød af Blod.
Men det begyndte at lakke mod Enden med Forsvars-
midlerne. Omtrent Klokken to om Morgenen kastede
Thalcave den sidste Favnfuld Brændsel paa Jlden, og
de Belejrede havde kun fem Skud tilbage.
Glenarvan tænkte med Smerte paa dette Barn, som
stod ved hans Side, paa Vennerne, der var sraværende,
og alle dem, han havde kjær. Robert talte slet ikke.
Maaske ansaa han i sin barnlige Optimisme ikke Faren
sor saa stor. Glenarvan derimod saae, hvor frygtelig
den var, og han formaaede ikke længere at beherske sin
Bevægelse; han drog Barnet til sit Bryst, trykkede ham
til sit Hjerte og kyssede ham paa Panden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
