Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Paa Pampassletterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
vilde give slip paa et faa sikkert Bytte, førend Dagens
Komme drev dem tilbage til deres Huler
Fjendens Taktik var dog aabenbart undergaaet en
Forandring.
Dyrene forsogte ikke mere at storme Judgangen til
Ramada’en; men deres nye Manovre truede med en
endnu storre Fare. Aguara’erne fogte nemlig nu som
ifolge en almindelig Overenskomft at angribe Ramada’en
fra den modsatte Side. -
Snart efter hørte man deres Kloer arbejde i det
halvt raadne Træ. Deres kraftige Poter og blodrode
Svælg faaes allerede imellem de vaklende Bj»ælker.
Hestene havde fonderrevet Grimerne og jog rædselslagne
omkring i Indelnkket.
Glenarvan holdt den unge Dreng i sine Arme for
at forfvare ham til det Sidste. J dette Ojeblik faldt
hans Blik paa Jndianeren.
Thaleave nærmede sig hurtig sin Hest, som rystede
af Utaalmodighed, og begyndte med største Omhyggelighed
at lægge Saddeltojet paa den. Han glemte ikke en Rem,
ikke et Spænde. Han syntes slet ikke mere at være
urolig over, ja ikke engang at lægge Mærke til de frygte-
lige Hyl, som voxede med hvert Ojeblik Glenarvan
saae paa ham fuld af Rædsel
— Han forlader os! raabte han, da han saae
Thaleave samle Tojlerne, som en Rykter« der skal til at
sidde op.
— Han? Aldrig! sagde Robert.
Og i Virkeligheden var Indianeren ifærd, ikke med
at forlade fine Venner, men med at forsøge paa, at
redde dem, ved at offre sig felv for dem.
Thaonka var færdig; Dyret bed utaalmodig iBidslet;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
