Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Paa Pampassletterne - 9. I Fort Indépedance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Dyr og omfavnede det, ret som om der rullede menneske-
ligt Blod i dets Aarer.
Derpaa vendte han sig om til Paganel og sagde:
—- Tapper Dreng!
Og idet Thalcave anvendte den indianske Vetegnelse
for Mod, tilfojede han:
— Hans Sporer har ikke rystet!
Imidlertid sluttede Glenarvan Robert i sine Arme
og sagde:
— Hvorfor, min Søn, har Du ikke overladt Thalcave
eller mig at vove dette sidste Forsøg paa din Frelse?
— Mylord, svarede Drengen i en Tone, som bar
Præget as den inderligste Taknemlighed, var det ikke min
Tur at ofre mig? Thaleave havde allerede en Gang
reddet mit Liv, og De —— De vil frelse min Fader,
—— Mylord!
Uiende Kapitei.
J Fort Independancr.
Saasnart de første Glædesndbrud var tilende, gjorde
alle de, der var blevet tilbage, Paganel, Anstin, Wilson
og Mulrady, — maaske Major Mac Nabbs undtagen, den
iøvrig ikke meget overraskende Opdagelse, at de var for-
færdelig tørstige. Heldigvis var Gnamini jo ikke langt
borte. Man begav sig— altsaa paa Vej, og Klokken syv
om Morgenen naaede den lille Trop velbeholdent Ind-
h egningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
