Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. I Oversvømmelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
—- Et Træl
—- Et Troe! Hvor? spurgte Glenarvan.
—- Der! der! bekræftede Thalcave.
Han pegede med Fingeren paa et i en Afstand af
omtrent ottehuudrede Favue mod Nord staaende, uhyre
Nøddetræ, som holdt sig urokkeligt midt i den rasende
Strøm. «
Dette Træ, som de saa uventet fik Oje paa, maatte
man for enhver Pris se at naa. Hestene kunde uden
Tvivl ikke naa derhen, men Menneskene maatte det sikkert
kunne frelse. Strømmen bar dem lige derhen.
J dette Øjeblik udstødte Tom Austin’s Hest en halv-
kvalt Vrinsken og forsvandt. Dens Herre, der lykkelig
havde skilt sig af med Stigbojlerne, svomniede videre
med fuld Kraft.
— Hold Dig ved min Saddel, raabte Glenarvan
til ham. »-
—— Tak, naadige Herre, svarede Tom Auftin, mine
Arme er gode nok. —
— Og Din Hest, Robert? . . . spurgte Gleuarvan
den unge Grant.
— Det gaar nok, Mylord, det gaar nok! — Den
svømmer som en Fisk.
—- Pas paa! raabte Majoreu med sine Lungers
hele Kraft.
Han havde neppe udtalt Ordene, førend den uhyre
Vandmasse styrtede hen over dem. En kjæmpemcessig,
vel fyrretyve Fod høj Bølge stormede knusende, med
forfærdelig Larm frem over de Ulykkeliges Hoveder.
» Mennesker og Dyr, Alle forsvandt i en rasende Skum-
, hvirvel. Den bedøvende, larmende Vandmasse, der væl-
gsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
