Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Det atlantiske Hav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
)
-
159
— Intet! Selv en Kat vilde ikke kunne skimte to
Skridt for sig.
— Søg efter et rødt eller et grønt Lys, det vil
sige efter en Bagbords- eller Styrbords-Lygte.
—— Jeg kan hverken se noget rødt eller noget gront
Lys! svarede Paganel, hvis Ojne uvilkaarlig faldt til.
En halv Time fulgte han maskinmæssig sin utaal-
modige Ven, idet han hvert Ojeblik lod sit Hoved synke
ned paa Brystet og saa pludselig løftede det igjen. Han
vaklede afsted som en drukken Mand med ravende, usikkre
Skridt. Glenarvan saae paa ham; han gik og sov.
Saa greb Glenarvan ham i Armen og førte ham,
nden at vække ham igjen, tilbage til hans Sovehule, hvor
han lagde ham bekvemt og omhyggelig tilrette.
Ligesom Morgenrøden brød frem, blev Alle vækkede
ved Raabet1 »Duncan! Duncanl« De foer i Vejret og
var snart Alle paa Benene.
»Hurral Hurrai« svarede Kammeraterne Glenarvan
paa hans Glædesbudskab. Man ilede hurtigst muligt ned
til Bredden. .
Yachten laa virkelig derude paa Havet fem Mil fra
Land, med Underfejlene trukne ind og svag Damp oppe.
Dens Røg svandt dæmrende bort i Morgentaagen. Havet
gik højt, og et Fartoj med Duncan’s Dimensioner kunde
ikke uden Fare nærme sig Foden as Sandbankerne.
Glenarvan iagttog ved Hjælp af Kikkerten Dnncan’s
Bevægelser John Mangles kunde ikke have bemærket
sine Passagererz thi han holdt stadig af tilvenstre.
Men i dette Ojeblik affyredc Thalcave sin Karabin,
som han havde ladet meget stærkt, i Retning af Yachten.
Man lyttede —- man spejdede. Tre Gange knaldede
Jndianerens Karabin og vakte Ekkoet i Sandbankerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
