Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Det atlantiske Hav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
og der — Pampasl tilfojede han med en lidenskabelig
Gestus og bredte Armene ud imod de uhyre Sletter.
Gleuarvan forstod nok, at Judianeren aldrig vilde
forlade Prairien, hvor hans Fædres Ben var blegnede i
Solen. Han vidste, hvor inderlig og uadskillelig disse
Ørkenens Born hænger ved deres Hjemstavn. Han
trykkede derfor ·stiltiende Thalcave’s Haand og trængte
ikke videre ind paa ham; heller ikke, da Judianeren, med
sit ejendommelige Smil, afslog at modtage nogen Lou
for sin Tjeneste, idet han sagde:
— Af Venskab.
Gleuarvau var dybt greben og kunde ikke svare ham.
Han vilde dog i det mindste give Thalcave Noget, der
kunde bevare ham Mindet om hans Venner i Europa.
Men hvad skulde han give ham? Sine Vaaben, sine
· Heste, Alting havde han mistet ved den ulykkelige Over-
svommelse. Og hans Venner var ikke rigere, end han selv.
Han vidste aldeles ikke, hvorledes han skulde belønne
den brave Forers Uegennytte, indtil han pludselig fik en
Idee. Han tog en kostbar Medaillon, i hvilken der sad
et ypperligt Billede af hans Hustru, et Værk af Lam-
renee’s Mesterhaand, frem af sin Brevtaske. Denne til-
bod han Judianeren.
— Min Hustru, sagde han.
Thalcave betragtede Billedet med et rørt Blik og
sagde saa blot:
—— God og smuk!
Nu trængte Robert, Paganel, Majoren, Tom Austin
og begge Matroserne sig frem for med rørte Ord at sige
den elskværdige Patagonier—Farvel. De brave Folk var
. - dybt grebne ved·Tanken om at skulle forlade den ufor-
f færdede Ven. Thaleave trykkede dem alle til sit brede
Kartajn Grauts Børn 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
