Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. Rejsen til Provindsen Victoria - 17. Ved Wimerra-River
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
— Til en forbausende Høide af Godhed, skal De
se, Frue, svarede Paganel roligt.
Syttende Kapitel
Ved Wimerra-River.
Den næste Dags Morgen, den 24de Deceniber, brod
man op, saasnart Dagen gryede. Heden var allerede
stærk men dog udholdelig, Vejen næsten hele Tiden al-
deles jævn, og Hestenes Skridt rolige og afmaalte. Den
lille Skare kom nu ind i et lyst, venligt Skovparti. Om
Aftenen standsede man efter en dygtig Dagsrejse ved
Bredderne af den hvide So, hvis Vand er saltholdigt
og 11drikkeligt.
Olbiuett serverede Aftensmadeu med sædvanlig Punkt-
lighed. Strax efter gik man til Ro, Damerne i Vog-
nen, det øvrige Selskab i det til Rejsen medbragte Telt,
og skjøndt »Dingo«erne, Australiens Schakaler, gjorde
alt for at forstyrre vore Rejsende i deres Nattero, faldt
Selskabet dog øjeblikkelig i Søvn.
En vidunderlig skjøn Slette, fuldstændig bedækket
med Chrysanthemum, strakte sig hinsides den hvide So.
Den næste Morgen, da Glenarvan og det øvrige Selskab
vaagnede, blev de behageligt overraskede bed det skjønne
Panorama, der laa udbredt for deres Blik, og de vilde
sikkert gjerne længe have dvælet derved; men man var
nødt til at bryde op skyndsomst. Langt borte kunde
man paa nogle smaa Høje se, at Jordsmonnet begyndte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
