Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 19. Minerne i Alexander-Bjerget - 20. Majorens Aber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
— Altsaa, Mr. Paganel, sagde den unge Robert
Grant, findes der maaske endogsaa Guld paa det Sted,
hvor vi nu staar?
—- Ja, min kjære Dreng, der gjemmer sig ganske
sikkert Millioner her! Vi spadsere hen over dem, uden
at ane deres Tilværelse Vi lader dem ligge Uden at
værdige dem et Blik.
—- Anstralien er altsaa et særlig begunstiget Land?
— Nej Robert, svarede Geografen. De Lande, hvis
Jordbund er guldholdig, hører langtfra til de velsignede.
J dem bestaar Befolkningen saa godt som udelukkende af
daarlige Personer; det er aldrig kraftige, arbejdssomme
Mennesker, man træffer paa. Saaledes er det Tilfældet
iBrasilien, Mexiko, Kalifornien og Australien. Man
seer her et godt Exempel paa, hvad det nittende Aar-
hundrede har drevet det til! Et Land med Knlminer
maa siges i hojeste Grad at have Fortrinet for et Land,
der prodncerer Guld.
Tyvende Kapitei.
Majorcns Aber.
-
Den anden Januar, ved Solopgang, naaede de Rej-
sende Enden af Guldminerne og Grændserne af Grev-
skabet Talbot. Deres Heste betraadte nu Grevskabet ·
Dalhonsia’s stovede Veje Nogle Timer senere passerede
de under 144o 35« og 1440 45«s Længde Colban og
Eampaspc-Floden. Halvdelen af Rejsen var tilbagelagt.
;
i
l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
