Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 20. Majorens Aber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
Imidlertid havde Vognen gjort Holdt, og Alles Øine
fulgte Dyret, som lidt efter lidt forsvandt i Euealyptns’ens
Krone. Snart efter saae man det atter stige ned med
Lynets Hurtighed, lobe afsted hen over Jorden under
tusinde Bevægelser og Spring og endelig udstrække sine
lange Arme efter et vældigt Gnmmitræs glatte Stamme.
Man maatte sporge sig selv, hvorledes det vel vilde
bære sig ad med at klattre op ad denne lodrette og spejl-
glatte Stamme, som den aldeles ikke formaaede at spænde
om. Men Aben hakkede med en Slags Oxe smaa Trin
i Stammen, og ved Hjælp af disse lige langt fra hin-
anden fjernede Stottepnnktey naaede den snart op til
Toppen. Jnden faa Seknnders Forløb var Dyret for-
svunden mellem Bladene.
— Hvad mon det dog var for en Art Abe? spurgte
Majoren.
— Denne Abe, svarede Paganel, er en Fuldblods —-
Anstralierl
Geografens Ledsagere havde endnu ikke havt Tid
til at trække medlidende paa Skuldrene, da deres Ore
ramtes af et i ikke lang Afstand flere Gange gjentaget
Raab, som man fkriftlig kunde gjengive ved »coo-eh!
»coo-eh!« Ayrton satte fine Oxeri Fart igjen, og hundrede
Skridt borte traf de Rejsende aldeles uventet paa en
Leir af Judfodte. · .
Hvilket sørgeligt Syn! Et Dusin Telte hævede sig
op fra den nogne Jordbnnd. Disse »Gunyos«, som var
forfierdigede af Barkstykker, hvilke man havde anbragt
lagvis over hverandre ligesom Tagsten, ydede kun paa
den ene Side deres elendige Beboere en Smule Ly og
-Beskyttelse. De var omtrent tredive i Antal, Mænd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
