Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 22. Rejsegjenvordigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341
Det var ham ikke længe nogen Gaade, hvad disse
Mennesker ledte efter.
Majoren tovede ikke og uden at vække sine Ledsagere
forsvandt han i det hoje Græs-, krybende afsted hen over
Jorden, ligesom de Vilde paa Prærierne.
Det var en afskyelig Nat. Klokken To om Morgenen
begyndte det at regne, og til langt op paa Dagen osede
det i Stronnne ned fra de sorte Uvejrsskyer. Teltet
ydede kun hojst ntilfredsstillende Beskyttelse, og Glenarvan
og hans Ledsagere tyede derfor snart op i Vognen.
Sovn kunde der ikke være Tale om, man samtalede om
allehaande Ting» Kun Majoren, hvis korte Fraværelse
Ingen havde lagt Mærke til, var hele Tiden taus Tilhører.
Den skrækkelige Pladskregn blev nophorlig ved at strømme .
Man begyndte at frygte for, at Snowy vilde gaa over
sine Bredder, hvilket vilde være meget betænkeligt for
Kjøretojet, der sad fast i den opblodte Jord.
Mere end en Gang gik Mulrady, Ayrton og John
Mangles Ud og undersøgte—Vandftanden, og kom hver
Gang tilbage, gjennemblodte fra Top til Taa.
Endelig blev det Dag. Det hørte op at regne, men
Solstraalerne formaaede endnu ikke at trænge gjennem
det tætte Lag af Skyer. Rundt omkring paa Jorden
havde der samlet sig store Pytter med gnlt Vand, smudsige,
dyndede Damme. Op af Jorden steg uophørlig fugtige,
varme Dunster, der mættede Atmosfaeren med en Mængde
for Sandheden hojst skadelige Bestanddele.
Glenarvan’s første Tanke gjaldt Kjøretøjetz det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
