Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 23. Duncan’s Forsvinden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
361
naar det bliver mørkt Kunde vi blot forlade denne
Sumpegn og fortsætte vor Vej til Kysten. Men den
opsvulmede Flod hindrer os fuldstændig deri. Jeg vilde
give meget for en Tømmerflaade, der kunde sætte os over
til den anden Bred!
——— Men hvorfor giver Deres Herlighed os ikke
Befaling til at tomre en saadan Flaade. Vi har jo
Træ nok, skulde jeg mene!
— Nej, Wilson, svarede Glenarvan. Denne Snowh
er ingen Flod, men en rivende Strøm
J dette Ojeblik stødte man paa John Mangles,
Majoreu og Paganel, der kom tilbage fra en omhyggelig
Undersøgelse af Snowhfloden. Vandet var ved den sidste
Tids heftige Regnskyl svulmet op til mere end en Fod
over den normale Vandstand· Der behøvedes kun et
Blik før at se, at det vilde være Vanvid at vove sig ud
paa Fladen. John Mangles erklærede en Overgang for
umulig.
— Dog, tilfojede han, maa vi ikke blive her uden
at forsøge Noget! Hvad vi havde i Sinde at gjøre før
Ayrtons Forræderi, er nu mere nødvendigt end nogen-
sinde. Vi maa før enhver Pris have Hjælp; og da
Vejen til Twofold-Bugten er spærret, maa En af os
ride til Melbonrne. Een Hest har vi jo dog tilbage.
Hvis Deres Herlighed vil overlade mig den, er jeg villig
til ufortovet at begive mig paa Vej.
— Men det er et meget farligt Foretagende, Jøhn,
sagde Glenarvan. Uden at tale om Vanskelighederne
ved at tilbagelægge tohundrede Mil gjennem et Land,
som man aldeles ikke kjender, er det jo ogsaa meget
sandsynligt, at Veje og Stier holdes bevogtede af Ben
Joyce’s Medskyldige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
