- Project Runeberg -  Kaptajn Grants Børn. En Rejse omkring Jorden /
399

(1879) [MARC] Author: Jules Verne Translator: Richard Kaufmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 24. Overfarten til Ny-Zeeland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

399

Pris paa Menneskekjod, kort sagt Menneskeædere, af
hvem man ikke kan vente sig Barmhjertighed

— Hvis Kaptajn Grant altsaa, sagde Majoren, har
lidt Skibbrud paa Ny-Zeelands Kyster, saa vilde De ikke
raade til at lede efter ham der?

— Paa Kysterne, jo, svarede Geografen. Men i
det Indre vilde det være nnyttigt. Enhver Europæer,
der vover sig ind i disse farlige Egne, falder i Hænderne
paa Maori’erne, og saa er han uigjenkaldelig fortabt.
Jeg har overtalt mine Venner til at drage tvers over
Pampas og gjennemrejse Australien, men jeg vilde aldrig
soge at bevæge dem til at følge Ny-Zeelands Stier.
Gid Himlens Haand lede os, og Gud bevare os fra
nogensinde at falde i Hænderne paa disse vilde Ind-
fødte.

Imidlertid veddlev Overfarten at trække længere og
længere ud. Den anden Februar, sex Dage efter Afrej-
sen, havde Macquarie endnu ikke faaet Kysten i Sigte—
Vinden var ganske vist gunstig og blæste stadig fra Syd-
vest, men Strømmen var imod, og Briggen kom som
Følge heraf kun langsomt frem. Det uroligt bølgende,
oprørte Hav bragte uophørlig Skibets Skrog til at
knage i alle dets Sammenføjninger, og ofte forsvandt
det fuldkomment i de mægtige Bølgedale.

Den sjette Nat syntes det dog at ville blive værre
end nogensinde før. «Mørket indtraadte om Aftenen aldeles
pludselig Klokken Syv. Himmelen havde et truende og
ildevarslende Udseende. Sømandens Instinkt, der nu
endelig vandt Overhaand over den Druknes dyriske Sløv-
hed, bragte Will Halley til sig selv. Han forlod for
første Gang i lang Tid sin Kahyt, gned Bjnene og
»rystede paa sit store røde Hoved.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:15:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/grantsborn/0411.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free