Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 24. Overfarten til Ny-Zeeland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
405
komme til at træde energisk op overfor Matroserne, der
allerede var drukne af Brændevinen og lod Luften gjen-
lyde af Gudsbespottelser og Eder.
— Den forste af dette Pak, der kommer Kahytten
nær, sagde Majoren rolig, skyder jeg ned som en Hund.
Matroserne indsaa, uden Tvivl, at Passagererne
var fast besluttede paa at sætte sig .i Respekt, thi efter
nogle Forng paa at trænge ind og plyndre Agterka-
hytten forsvandt de.
John Mangles fandt det ikke Umagen værd at be-
skjæftige sig mere med disse Drukkenboldte, men oppe-
biede rolig Dagens Komme.
Skibet laa fuldkomment ubevægeligt. Havet blev
roligere, og Vinden stillede betydeligt af, saa at det
strandede Skib vel nok, ialfald for nogle Timer, kunde
yde sikkert Ly. Saasnart Dagen brod frem, vilde John
undersøge Kysten. Hvis han fandt et tilgjængeligt
Landingssted, skulde Jollen, nu den eneste Baad, man
havde ombord, fore Passagerer og Mandskab i Land.
Storbaaden havde jo en Styrteso allerede tidligere
revet bort.
John Mangles stod lænet op til Kahytstrappen
og overvejede Situationen, medens han lyttede til Bræn-
dingens Brusen. Han anspændte Blikket for at gjennem-
trænge det dybe Mørke og spurgte sig selv, hvor langt
borte vel det paa een Gang saa kjærkomne og frygtede
Land kunde være. Klipperne strakte sig ofte fra Kysten
flere Mil ud i Havet. Vilde den flrobelige, lille Baad
være i Stand til at udholde en længere Fart?
Medens John saaledes overtænkte, sin og sine Rejse-
fællers Stilling og anraabte den natlige Himmel om
Raad, hvilede Passagererne i fuld Tillid til hans Ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
