Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 28. Flugten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456
saa til Slutning Øret ned mod Jorden. Det forekom
ham, at der var Nogen dernede, der gravede Jorden op.
Da han havde forvisfet sig herom, gled han hen
til Glenarvan og John Mangles, som han rev ud af
deres Drømmerier og førte til Baggrunden af Hytten.
—- Lyt her, sagde han med sagte Stemme og be-
tydede dem, at de skulde tie.
Skrabningen blev tydeligere. Man kunde hore smaa
Sten rulle ned dernde.
— Det maa vaere et eller andet Dyr, sagde John
Mangles.
Gleuarvan slog sig for Panden.
—- Hvem veed, sagde han; hvis det nu var et
Menneske? . . . .
— Menneske eller Dyr, svarede Majoren, jeg veed,
hvad der bor gjøres
Man gav sig strax til at bryde Gulvet op, John
med sin Dolk og Wilson og Olbinett med spidse Sten,
ja endogsaa med selve Neglene, medens Mulrady laa
udstrakt under Dortaeppet og holdt Oje med de Indfodte.
De havde ikke nogen Anelse om, hvad der gik for sig
tyve Skridt fra dem.
Snart blev det dem derinde i Hytten klart, at et
eller flere Mennesker, der maatte befinde sig ved Klip-
perne nedenfor Hytten, undergravede dennes Væg Men
i hvilket Øjemed skete det? Var Fangernes Tilstede-
vierelse dem bekjendt, eller var det et Tilfælde, der her
var med i Spillet?
Fangerne fordoblede deres Anstrengelser. Deres-
Fingre blodte allerede, men de blev ved at grave videre.
Efter en halv Times Forløb var Hnllet allerede tre
Fod dybt. De kunde hore, at der nu kun var et tyndt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
