Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 30. Frelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
475
Glenarvan saae Kai-Koumon midt imellem sine
Krigere nærme sig Foden af Bjergkeglen paa et enkelt
Punkt, hvor Lavaniasserne ikke var styrtede ned. Der
udstrakte han som en Aandebesvcerger Armene og gjorde
nogle Tegn, hvis Betydning strax var Flygtningene klar.
Som Paganel havde forudset, sendte Kai-Koumon sit
kraftigste Tabou ud over det hævnende Bjerg.
Snart efter drog alle de Jndfodte bort til Pah’en.
—— De bryder op! raabte Glenarvan;- de forlader
deres Poster. Gud være lovet, vor Angrebsplan er
lykkedes-. Min dyrebare Helena, mine brave Kammerater,
vi ere for Øieblikket døde og begravne, men iaften eller
inat vil vi leve op igjen, forlade vor Grav og· flygte
bort fra disse vilde Barbarer.
Klokken ni, da det allerede var fuldstændig mørkt,
gav Glenarvan da ogsaa Tegn til Opbrud. Hans
Rejsefæller og han, bevæbnede og provianterede paa
Kara-T6tes Bekostning, begyndte forsigtig at stige ned af
Mannganamns Skrceiiter· John Mangles og Wilson
befandt sig i Spidsen og søgte at skærpe baade Syn og
Hørelse saameget som muligt. Ved den ringeste Stoj
gjorde de- Holdt og søgte at gjennemtrænge Mørket med
deres Blik.
Men Maorierne var og blev borte, og i Løbet af
katten kom Flygtningene lykkeligt og vel, om end kun
med stort Besvær, bort fra det farefulde Bjerg.
Paganel traadte i Spidsen for det lille Selskab, og
hans forunderlige skarpe Orienteringssands kom atter her
de Rejsende til Nytte. Han holdt sig lidt mod Sydost
for at naa en smal Sænkning mellem Kaimanawa og
Wahiti-Bjergkjcederne, hvor Vejen til Anckland fører
langs Hankesbugten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
