Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 30. Frelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
479
— Ud paa Soen, ud paa Soen! Saa vil vi heller
gaa til Grunde i Bølgerne, raabte han.
Pirogen, hvis Aarer fortes med voldsom Kraft, tog
atter Retningen Ud mod rum Sø. J en halv Time
formaaede den at fastholde Afstanden, men de ulykkelige og
udmattede Mænd begyndte saa at trættes-, og de tre
Kanoer kom dem bestandig nærmere og nærmere. J
dette Bjeblik var der kun to engelske Mil til dem. Der
var altsaa ikke nogen Mulighed for at undgaa Angrebet
af de Vilde, som bevæbnede med deres lange Gebærer
allerede vare beredte til at give Ild. .
Hvad skulde Gleuarvan gjøre? Staaende oprejst
agter i Baaden søgte han forgjæves efter Hjælp ude i
Horizonten Hvad ventede han? Havde han en eller
anden Anelse? .
Pludselig foer der et Lyn fra hans Øjne, og hans-
Haand pegede paa et Punkt ude paa Havfladen.
— Et Skib! Mine Venner, et Skib! udbrød han.
Mod, Mod!
Men ingen af de fire Mænd ved Aarerne gav sig
Tid til at se sig om efter dette uventede Skib. Kun
Paganel rejste sig og rettede sin Kikkert mod det be-
tegnede Punkt.
— Ja, sagde han, et Skib, en Damper! Den
kommer lige hen imod os med fuld Kraft. Mod, mine
Venner! .
Flygtningene udfoldede ny Energi, og Damperen
kom stadig nærmere. Man kunde allerede skjælne dens-
to Mafter og de mægtige Dampsojler, som den udsendte.
Glenarvan overlod Roret til Robert for at tage Geo-
grafens Kikkert og ikke undgaa en eneste af Skibets Be-
vægelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
