Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 31. Duncan og Ayrton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
489
Der var, medens han talte, kommen lidt Liv i hans-
Ansigt, men han sank nu atter tilbage i sin tidligere
Ligegyldighed. Han antog uden Tvivl, at hans Erklæ-
ring vilde afskjiere ethvert yderligere Spørgsmaal, men
Glenarvan tog paany Ordet og sagde:
—— Ayrton, det er ikke min Sag at vaere Deres
Dommer. Jeg spørger Dem ikke om Noget, som kan
kompromittere Dem, det bliver Justitseus Sag. Men
De veed, hvad jeg søger. Vil De sige mig, hvor Kaptajn
Grant befinder sig?
— Nej, Mylord.
— Vil De underrette mig om, hvor Britanuia gik
tilgrnnde?
—- Nej·
— Ayrton, vedblev Glenarvan i en næsten bedende-
Tone, vil De, hvis Kaptajn Grants Opholdssted er Dem
bekjendt, idetmindste give hans stakkels Børn Underretning
om det?
Ayrton nolede et Øieblik men mumlede saa med
dump Stemme:
— Jeg kan, jeg vil Ingenting sige! Lad mig saa
hænge, hvis De har Lyst til det.
—- Her·er hverken Dommere eller Vodler, Ayrton,
svarede Lorden. Ved den forste givne Leilighed vil De
blive udleveret til den engelske Øvrighed
— Jeg ønsker intet Andet, sagde Kvartermesteren.
Han vendte derpaa med rolige Skridt tilbage til
den Kahyt, der tjeute som Fcengsel for ham, og to
Matroser blev opstillet udenfor hans Dør for at passe
paa alle hans Bevægelsen
Dybt nedslaaedetrak ogsaa Vidnerne til denne Scene
sig tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
