Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 33. Et Skrig i Natten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
509
hedsfuldt binder Sjæl til Sjæl, samtidig begge en og
samme Hallueination.
Op fra disse, snart mørke og snart lysende Bølger
syntes Robert og Mary, at de hørte en Stemme lyde,
hvis dybe og klagende Tone bragte deres Hjerte til at
skjælve.
— Til Hjælp, til Hjælp! raabte denne Stemme.
— Mary! udbrød Robert; har Du hørt det? Du
maa have hørt det. .
De strakte sig ud over Ræ«lingen og stirrede Begge
frem i Nattens Mørke. Men de saae sikke Andet end
netop dette Mørke, der laa endeløst for dem.
— Robert, sagde Mary bleg af Bevægelse, jeg
troede . . . ja, jeg troede ligesom Du . . . men vi maa
have Feber begge To, Robert.
Da hørte de imidlertid et nyt Raab, og denne Gang
var Jllusionen saa stærk, at de begge To som med en
Mund udbrød:
— Min Fader, min Fader!
Det var formeget for Mary Grant. Overvældet
af Bevægelse sank hun aftnægtig i Roberts Arme.
—— Til Hjælp! raabte Robert, min Søster! min
Fader! Til Hjælp!
Manden ved Roret løb til for at løfte den unge
Pige op. De vagthavende Matroser kom ligeledes løbende
og derpaa John Mangles, Lady Helena og Lord Gle-
narvan, som vare blevne vækkede
—- Min Søster døer, og Fader er derude! raabte
Robert og pegede paa Vandet.
Man forstod ham ikke.
·—— Som jeg siger! gjentog han, min Fader er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
