Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Indledende Undersøgelse angaaende de ældste Skrifter og Beretninger om Islands og Grønlands Historie og deres forskjellige Forfattere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDENDE UNDERSØGELSE. 6
1
2) Styrmer Frode
,
Landnamas Fortsætter, synes og at
have ,
omtrent 1230 ,
meddeelt den vigtigste Deel af det
nævnte Capitel i den af ham udarbeidede store Saga om
Olaf Tryggveson. Her lægge vi Mærke til adskillige be-
tydelige Afvigelser, som af os ere betegnede med O i Va-
rianterne og nærmere omhandlede i Anmærkningerne.
3) Andre afvigende Læsemaader i denne Deel af Ca-
pitlet maae vel for det meste tilskrives Sturla Thordsons
Bearbeidelse, der formodentlig er affattet omtrent 1250, for
saavidt de indeholdes i Hauksbok, Af Gudmund den Go-
des Saga ,
ligesom og af den Deel af Sturlunga-Saga ,
som
Sturla Thordson har forfattet, kunne vi slutte os til, at han
havde megen Kundskab om Grønland og dets Historie ,
til-
deels erhvervet ved Beretninger af en Styrkar Sigmundsdn
eller Sæmundsdn af Grønland, hvilken her kaldes „en stor
og virkelig kyndig Sagamand eller Sagnfortæller’ (sagn-
amaSr mikill ok sannfroSr
;
see Sturlunga-Saga ,
2 B. 39te
Cap.) Af saadanne Kilder kunne vi da vente at slige For-
andringer eller afvigende Læsemaader 1. c. ere tagne, og
saaledes ingenlunde at foragte. Da Melabok her ,
i alt væ-
sentligt ,
stemmer overeens med Hauksbok
,
behøve vi ikke
for saa vidt at tage noget videre Hensyn til den først-
nævnte, og overhoved ikke til nogen af Landnamas nyere
Bearbeidelser.
Ingen af de herommeldte ældste Codices af Landnåma
har nogen Inddeling i mimererede Parter eller Capitler.
Saadant synes vel forst at være tilfoiet i den Skalholtske Ud-
gave, men er med Rette beholdt, til Læseres og Forfatte-
res stoiTe Bekvemmelighed ,
i begge de nyere Kjøbenhavn-
ske. Vi anfdre derfor de her indrykkede og de ellers af
os citerede Steder af Bogen med denne dobbelte Talbeteg-
nelse, der kan benyttes af enhver, som har Leilighed til
at eftersee een af de tre trykte Udgaver.
Vi have ovenfor (S. 16) bemærket, at Landnama cite-
rer eller ommelder adskillige ældre Sagaer ,
som Hjemmel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
