Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Om Gunbjørns Skjær. Samling og Undersøgelse af gamle og nyere Efterretninger om disse i Nærheden af Grønlands Kyster beliggende Øer, som opdagedes sidst i det 9de eller først i det 10de Aarhundrede, samt om de saakaldte Krosseyjar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 OM G UN BJØRNS SKIÆR.
i Sjolandi, en var fæddr i Sviariki. Hann jér til SuSreyja, at
heimta foOurarf konu sinnar ; en er liann si
gidi i gegnum
Pettlandsj)drS, pa sleit liann undan veSr, ok rak liann vestr i
haf. llann kom at landi fyrir austan Horn. par var pd
lidfn. Gart) ar sigldi umliverfis landit j ok vissi at pat var
cyland. Harm kom d fjorS pann, er liann kallaSi Skjdlfanda ;
par skuta peir hati , ok gekk d Ndit tfari præil hans ;
pdi slitn-
aSi festin, ok kom hann i Nattf
aravik
fyrir utan Skuggahjorg,
en GarSar kom oSrumegin fjarSarins, ok var Par am vetrinn,
pvi kallaSi haiin par Husavik. Ndttfari var eptir meS præl
sinn ok ambditt ; Pvi licitir par Ndttfaravik. Gar’Sar sigldi
austr aptr, ok lofaSi mjok landit, ok kuUaSi GarSarslidlm.”
d.e. kk
En Mand hed Gardar, en Son af Svavar den Svenshe;
han eiede Jordegods i Sjælland, men var fddt i Sverrig.
Han drog til Syderoerne (Hebriderne), for at hente sin Ko-
nes Fædrenearv, men da han seilede gjennem Petlands
(eller Piktlands) Fjorden (nu Pentlandfirth, mellem Ørhen-
derne og Skotland), forslog Storm ham derfra, og drev ham
vesterpaa i Havet. Hankom til Land dstenfor Horn, der
var da en Havn. Gardar seilede omkring Landet, og erfarede
da, at det var en storø. Han kom til den Fjord, som han
kaldte Skjalfande (Skjælvende) ;
der satte de Baaden ud,
og Natfare, (et ok er vel glemt af Afskriveren) hans Træl, gik
i den; da siedes Touget i Stykker; han kom til Natfarevig
udenfor Skuggahjdrg (Skyggebjergene), men Gardar kom til
den anden Side af Fjorden, og blev der Vinteren over.
Derfor kaldte han Stedet Husevig. Natfare blev tilbage
med sin Træl og en Trælkvinde. Derfor kaldes Stedet Nat-
farevig. Gardar seilede tilbage dsterpaa ,
og roste Landet
meget, og kaldte det Gardarsholm."
Hauksbogen (C) og de den fdlgende Afskrifter have
her adskillige væsentlige Afvigelser fra disse Beretninger.
Den allervigtigste blandt dem, men hvorpaa den ældre
Kjobenhavnske Udgave (S. 5) har den Fortjeneste forst at
have gjort Verden opmærksom i de tilfdiede Variant be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
